Baggrund

peter-thymark

Peter Thymark

 

Facts om min baggrund:

  • Født i 1957
  • Uddannet civilingeniør med hovedvægt på virksomhedsledelse, organisationssociologi, HR, mv.
  • Uddannet HD med hovedvægt på virksomhedsøkonomi og udenrigshandel.
  • Uddannet psykoanalytiker (inkl. egen personlig analyse, teoriundervisning, formidling af teori, samt læreanalyse under supervision)
  • Arbejdede som deltids studerende og de sidste to år som adm. dir. i Prepac Scandinavia A/S (med pakkemaskiner og emballagefolie) indtil 1986.
  • Startede egen klinisk praksis med psykoterapi og sexologi i 1986 (og har siden opbygget mange års erfaring).
  • Har arbejdet som headhunter hos Qvist Executive Search i en periode fra 2007 til 2011. (QES rekrutterer top- og mellemledere samt specialister for danske og internationale virksomheder).
  • Har undervist i moderne psykoanalyse og holdt talrige kurser, seminarer og foredrag i forbund, patientsammenslutninger, på aftenskoler og i offentlige og private instutioner både for private og for psykologer, psykiatere, læger og alternative behandlere – herunder sexologer.
  • Har uddannet selvstændige og offentligt ansatte psykoterapeuter.
  • Har været medstifter, bestyrelsesmedlem og/eller formand i adskillige psykoterapi-foreninger.

 

Langt størsteparten af mine klienter har opsøgt mig af private og personlige årsager. En del er kommet for at udvikle deres professionelle kompetencer som terapeuter eller behandlere og andre for at styrke deres personlige gennemslagskraft eller erhvervsmæssige kompetencer inden for ledelse, forhandling, kreativitet, symbolik i reklamer og markedsføring, konfliktløsning og HR/personaleledelse. Forholdsvis få af mine klienter har været henvist af det offentlige.

Kønsmæssigt har der været en svag overrepræsentation af kvinder.

Jeg har indgående kendskab til størsteparten af de teorier og metoder, som dagligt benyttes af psykologer og alternative behandlere, herunder af sexologer og af psykoterapeuter inden for forskellige terapi-retninger.

Hertil kommer indgående kendskab til coaching, teambuilding, “Executive search” – rekrutterings-, udvælgelses- og ansættelsesmetoder, mm.

Jeg har IKKE noget indgående kendskab til psykofarmaka, og INGEN lægefaglig uddannelse.

Jeg har IKKE nogen overenskomst med eller officiel tilknytning til den offentlige sygesikring, selvom adskillige af mine klienter har fået særskilt bevilling fra det offentlige til deres terapi/uddannelse. Det er undtagelsen, når det offentlige betaler hos mig, og det sker som oftest, når de mere traditionelle muligheder i det offentlige behandlingssystem er forsøgt uden held.