(Fortsat fra Orgasme – Indledning)
Træning til at kunne få en god orgasme kan gøres med eller uden partner. Det må absolut anbefales at gøre begge dele. Her er 12 velmente tips, som har vendt op og ned på mange kvinders (og mænds) sexliv. Nogle af rådene kan bruges, når du er alene og andre kun med en partner. De er formuleret til kvinder, men de fleste af dem kan uden videre ”oversættes” til at gælde for mænd også:
1. Begynd tidligt
Børn opdager for alvor forskellen på mænd og kvinder – altså “kvasten” – i ca. 4 års alderen, og i samme alder begynder velfungerende børn at onanere. Onanien øger barnets bevidsthed om dets egne seksuelle funktioner og stimulerer udviklingen af dets selvfølelse som kønnet væsen. Gennem onanien lærer barnet sine egne mest følsomme steder at kende, og samtidig stimulerer og optræner onanien følsomheden. Onanien hjælper barnet til at komme videre fra de barneseksuelle stadier, hvor lystfølelsen (i oralstadiet – ca. 0-2 år) var forbundet med at sutte og (i anal- og uretralstadierne – ca. 2-3 år) med at optræne lukkemuskulaturen i tarm og blære. Derved modvirker onanien en lang række af de problemer, som kan henføres til, at mund- og tarmområderne hos mange voksne har bevaret en alt for stor erogenitet/følsomhed (problemer som f.eks. tobaksafhængighed, trøstespisning og andre spise- og drikkeforstyrrelser, forstoppelse, diarré, m.fl. ). Onanien tillader nu barnet at få afløb for sin seksualitet og at få tilfredsstillet sit seksuelle behov på en lidt mere voksen (genital) måde. Onanien er således med til at forberede barnet på pubertetsalderen, hvor det (ret pludseligt) bliver kønsmodent.
Evolutionen har tilsyneladende udformet vores arvemasse sådan, at vi skal være biologisk i stand til at formere os fra og med pubertetsalderen. Ca. 10 års onani er en del af vores naturlige forberedelse til denne opgave.
Er du kommet sent i gang? Så begynd/intensiver hellere i dag end i morgen! Det tager måske mellem 2 og 5 års flittig træning at opøve den følsomhed, der skal til for at opnå en virkelig intens orgasme! Men det betyder ikke, at du ikke vil få noget ud af det i mellemtiden. Med hyppig træning vil du gradvist øge følsomheden og nydelsen. Træning i form af onani og samleje kan være utrolig dejligt, også selvom man ikke får orgasme.
2. Gør det rigtigt
Mandens svulmelegemer løber det meste af vejen fra anus og pungen og ud i spidsen af penis. Både svulmelegemerne og den følsomme pung er derfor let tilgængelige for pirring. Begge dele støder uvægerlig på lagenet, på dynen og på underbukserne og lader sig pirre af alt, hvad han som dreng sidder på (grene, stakitter, gyngeheste, cykelsadler, osv.). Det er derfor nærmest uundgåeligt, at drenge jævnligt bliver opmærksomme på, at berøring af disse områder vækker lystfølelser, som må undersøges vha. onani. Den kolossale forskel på lystfølelserne med og uden erektion er åbenbar og meget synlig for drengen. Når svulmelegemerne ikke er erigeret, er der ikke nær så stærke lystfølelser.
Drenge onanerer flittigt (dagligt og gerne flere gange om dagen) fra omkring 4 års alderen. Når de når 14 års alderen har de derfor gjort det mere end 3.000 gange, og deres evne til at få erektion er særdeles veltrænet.
Mænd har ALTID erektion, når de har samleje
og derfor får de næsten altid orgasme!
Selv en meget hård seksualmoral med et strengt onaniforbud vil have svært ved at holde drengens naturlige lystfølelser og onani i skak. Desværre forholder det sig lidt anderledes med piger.
Kvindens svulmelegemer (klitoris) minder i princippet meget om mandens. For det væv, der hos pigefostre udvikler sig til klitoris, er det samme væv, som hos drengefostre bliver til en penis. Også kvinden er afhængig af, at hendes svulmelegemer er blodfyldte (erigerede), for at hun kan blive følsom og mærke lysten ved berøring. Men kvindens svulmelegemer (klitoris) ligger hovedsagelig i skedevæggens sider og kommer kun frem til kvindens ydre ved skedeåbningen og især klitorishovedet lige over skedeåbningen. Når pigens svulmelegemer bliver erigerede og følsomme, er det derfor ikke nær så synligt, som når drengens bliver det. Selv mange voksne er slet ikke klar over, at skedevæggen indeholder svulmelegemer, som kan blive erigeret ved blodfyldning helt på samme måde, som mandens penis.
Pigens svulmelegemer er ikke nær så udsat for vilkårlige berøringer, som pung og penis er det. Pigen får derfor ikke nær så mange små “søde” berøringspåvirkninger fra/gennem tøj og sengetøj, som drenge gør. Samtidig er moralske forældres seksualforskrækkelse om muligt endnu større, når det angår deres små piger, end når det gælder drengebørn. (“Pigebørnene kunne jo vokse op og blive gravide i utide!”).
Disse faktorer er formentlig stærkt medvirkende til, at mange piger enten afstår helt fra at onanere eller kun onanerer ude på klitorishovedet. Organer, som ikke bruges, trænes/udvikles ikke. De sygner hen og bliver med tiden ude af stand til at fungere, og kvindens svulmelegemer er ingen undtagelse. Når de utrænede piger senere (måske som teenagere eller som nygifte!) har deres første samleje, er det som at sende en lam på maratonløb. Skedevæggen ligger som en isolationsvæg af ufølsomt væv, der gør den unge debuterende kvinde ude af stand til at føle noget videre i skeden. Vævet bliver simpelthen ikke erigeret og forbliver derfor ufølsomt.
Problemet med kvinders manglende erektion/følsomhed i skeden (frigiditet) er velkendt fra store undersøgelser, som antyder, at omkring 80-90% har dette problem. (Da frigiditet ligesom impotens findes i alle grader, er det dog ikke entydigt, hvad man skal lægge i sådanne tal, andet end at problemet er ret udbredt).
Undersøgelser har fastslået, at klitorishovedet har den største koncentration af nervebaner, og dette har forledt mange til at tro, at kvinder opnår den største tilfredsstillelse udelukkende ved at blive stimuleret her. De fleste kvinder (og mænd) er imidlertid uvidende om, at klitoris strækker sig ca. 10 cm ind på begge sider af skeden, og at den fulde stimulation af klitoris derfor ikke kan opnås udefra men kræver stimulation i selve skeden. Den potentielt største følsomhed skulle altså kunne “fremelskes” ved en kombination af stimulation på klitorishovedet OG i skeden!
Derfor er det vigtigt, at onanien lægges ind i skeden
også (og måske endda især) hvis den voksne kvindes skede pga. manglende træning og manglende erektion ikke er særligt følsom. Hvis en kvinde først som 25-årig begynder at onanere i skeden, er hun altså godt 20 år bagud med at lære størsteparten af sin følsomhed (og muligheden for dybe skedeorgasmer) at kende! Det kan synes håbløst at prøve at indhente, men formålet er ikke at skrue tiden tilbage. Det vigtige er at se frem, for selvom det måske varer et par år, før resultaterne virkelig kan mærkes, så siger de videnskabelige undersøgelser også, at de fleste kvinder når deres seksuelle klimaks omkring 40-45 års alderen. (Mænd når derimod deres højdepunkt i ca. 25 års alderen). Kvinder udvikler sig med andre ord i positiv retning, selv når det går ned ad bakke for mændene. Og enhver ved, at kvinden ikke behøver sin erektion for at kunne “lege med”, hvorimod manden er anderledes sørgeligt stillet, hvis/når hans erektion udebliver! (Den ler bedst, som ler sidst!).
Selvom en kvinde ikke får skedeorgasme, ja endog selvom manden er en elendig elsker, kan hun med fordel betragte samlejet som en nyttig træning. Hvis hun formår at koncentrere sig om at nyde, hvad hun selv føler, vil hvert samleje hjælpe hende på vej til at få mere ud af sit sexliv. Det samme gælder dildoer, tamponer, små kugler med snor i til at gå rundt med til daglig og andre (hjælpe)midler, som kan stimulere og øge opmærksomheden om følelserne fra skeden.
3. Pas på overstimulering (øg følsomheden – ikke påvirkningen!)
Pas på med at være for utålmodig! Frigide kvinder, som absolut vil føle en masse her og nu, kan naturligvis mærke, hvis de får en stor gummidildo (eller en knytnæve eller en baseball kølle) jaget op i underlivet. Nogle kvinder (og også nogle mænd) kommer i deres desperate jagt på følelserne til at udsætte sig selv for så mange og så stærke påvirkninger, at de vænner sig til og med tiden bliver afhængige af stadig stærkere virkemidler – måske endda af at skamfere og lemlæste sig selv. Hvis en kvinde vænner sig til at onanere med en mega-stor og -hård dildo, vil en almindelig penis uvægerlig føles mindre og også mindre hård, og sandsynligvis også mindre stimulerende. Det er jo ikke så heldigt, hvis hun gerne vil dele sine største seksuelle oplevelser med sin mand/elsker.
Træningens formål er tværtimod at opøve følsomheden. At det skal blive muligt at “vække” alle følenerverne til at “stå i kø” for at detektere selv den mindste påvirkning, så følelsen af en almindelig penis, en finger (“eller blot et pust!”) kan udløse en orgasme. Det gælder altså ikke om at tilpasse påvirkningen til den nedsatte følsomhed, men om at øge følsomheden til at kunne mærke den relevante påvirkning! Det er ikke noget, man opnår fra dag til dag men noget, der gradvist må optrænes.
4. Pas på vreden
Når det ikke lykkes. Når de stærke følelser udebliver. Eller når “idioten” gør det forkerte. Så pas på ikke at lade din irritation ødelægge den oplevelse, du trods alt har. Hvis du bliver arrig over ikke at nå orgasmen, så producerer din krop straks adrenalin (vores “kamphormon”), og blodet strømmer til muskulaturen (bort fra kønsorganerne) for at gøre dig kampberedt – og så er det naturligvis vanskeligt at få erektion. Husk, at manden ikke kan mærke dine følelser men må gætte sig frem, og at han er mere uerfaren med netop dine erogene zoner, end du selv er. Og hvis du ikke kan tilfredsstille dig selv, så skal han være lidt af en troldmand for at kunne!
5. Oplev nuet – tænk ikke på målet
Hvis du ligger og tænker på den orgasme, du gerne vil opnå, kan du ikke samtidig koncentrere dig om, hvad du føler netop nu i dette øjeblik. Du kan nemlig ikke samtidig være to steder på en gang. Jagten på orgasmen (et sted ude i fremtiden) stjæler opmærksomheden fra nydelsen her og nu. Men det er netop ved at give dig hen til din nydelse her og nu, at du bliver mere ophidset – og til sidst får orgasme.
Dette er en parallel til det problem, som meget ofte ødelægger et ellers lovende kæresteforhold: Manden nyder de intense elskovsstunder her og nu og kammer over af liderlighed og får orgasme. Men kvinden er opdraget til at tænke på, at han skal være hende tro, og at det gælder om at blive gift (et sted ude i fremtiden), så hun får ham for sig selv. Derfor kan hun ikke uforstyrret give sig hen og nyde oplevelserne i nuet, og derfor får manden kolde fødder og søger videre efter en kvinde, som evner at nyde nuet og livet i samme grad som han.
6. Oplev dine egne følelser – ikke din partners
Hvis du spekulerer på, hvad din partner mon føler, eller hvordan han mon oplever dig, har du straks afskåret dig fra at give dig hen til dine egne følelser. Du kan som nævnt ikke være to steder på en gang. Det kræver din fulde koncentration at opleve dine egne følelser, din egen fantasi og jeres kroppe. Hvad han oplever, kan du spørge ham om bagefter, (hvis du da ikke hellere vil genkalde dig dine egne følelser ved at fortælle ham om dem). Lad være med at sukke, stønne og hvine for hans skyld. Hvis du skal koncentrere dig om at spille en anden (“hende der er utroligt ophidset”), kan du ikke samtidig koncentrere dig fuldt og helt om at være dig selv. (Faktisk kan det nogle gange være direkte forstyrrende og dermed nedhidsende for en mand at skulle høre på en voldsomt støjende partner, imens han forsøger at koncentrere sig om sine egne følelser). Men hvis du selv nyder at lave lyde, er det en anden sag. Nogle gange kan det lade sig gøre at spille ophidset på en så overbevisende måde, at man kan “narre” sig selv og virkelig lade sig rive med, og så overgår skuespillet jo til at blive “den ægte vare!”.
7. Føl dig (langsomt) frem
Hvis du skal bevæge dig ind på ukendt område for virkelig at lære det at kende, må du give dig tid til at studere detaljerne. Man kan ikke nå at opleve stedet, hvor man er, hvis man samtidig haster videre. En god måde at øge sensualiteten på kan derfor være at sætte farten ned. Alle bevægelser kan gøres i det halve tempo. Når du har prøvet det, så prøv at halvere tempoet igen og lav alle bevægelser ekstremt langsomt. Så får opmærksomheden tid til at være ”på forkant” med dine og din partners handlinger. Når du ved, at nu bevæger hånden og fingrene sig langsomt hen imod det mest følsomme sted, så kan du nå at opbygge en forventning, der øger følsomheden mange gange – og så kommer berøringen!
Hvis du maser for hurtigt på, risikerer du at overse vigtige signaler og at “gå galt i byen”. F.eks. kan man i et kort øjeblik øge spændingen i svulmelegemet en smule ved pludselig at spænde den omgivende muskulatur, så blodet tvinges fra musklerne over i svulmelegemet. Det kan forlede til at tro, at man kan tvinge ophidselsen frem ved at spænde i muskulaturen, men når man først har oplevet at være på en gang meget ophidset og meget afslappet, så ved man, at ophidselsen ved en erektion ikke har noget at gøre med muskelspændinger, og at muskelspændinger snarere forhindrer end fremmer ophidselsen. Af samme grund kan et varmt og afslappende bad nogle gange fremme lystfølelsen gevaldigt, og badekarret er da også et udmærket sted at onanere uforstyrret.
Knibeøvelser, som styrker (kontrollen med) muskulaturen i skeden, kan være med til at stimulere blodomløbet i hele underlivet og bevidstheden om skeden og dens muskulatur. Man kan f.eks. træne i at knibe strålen over, når man tisser. Ved skiftevis at presse urinen ud og knibe strålen over trænes musklerne omkring skedeåbningen. Skedens muskulatur kan anvendes under samleje til at gribe om penis til stor nydelse for begge parter. Men skedens erektion – det opsvulmede svulmelegeme – må ikke forveksles med spændte muskler.
Normalt er synet og hørelsen meget betydningsfulde faktorer, som er nærmest dominerende for vores tanker, følelser og handlinger. Med lukkede øjne (eller med bind for øjnene) er man af forsigtighedsgrunde nødt til at bevæge sig langsomt. Samtidig er man fri for distraherende synsindtryk, der kunne bortlede opmærksomheden fra ens egne følelser. Hvis man samtidig udelukker så mange lyde som muligt, koncentreres opmærksomheden automatisk om de tilbageværende sanseindtryk og om fantasiens billeder. Mørke, stilhed og god tid kan derfor være en vej til at fordybe sig i sine følelser.
Ved at give dig tid og nyde øjeblikket, kan du trin for trin opbygge den spænding, der er nødvendig for, at der kan udløses en orgasme. Hvis du derimod haster lige imod orgasmen, før du har opbygget en spænding, er der ikke noget at udløse. (Det svarer til, at man må puste en ballon ordentligt op, før den kan sprænge med et brag).
Analogt hermed kan et godt og langt opspil med f.eks. masser af flirt, smart tøj, hyggemiddag, stearinlys, musik og kinddans, og et grundigt forspil med f.eks. leg, afklædning, berøring og dybe kys alt sammen være med til at opbygge de forventninger og den spænding, som (en skønne dag) gør det muligt at få en orgasme. Planlægning og forberedelse kan være med til at opbygge forventningerne og spændingen, og der er intet galt i at have store forventninger, hvis du ikke bruger orgasmen eller manglen på samme som en målestok for, om oplevelsen bliver en succes eller en fiasko. Målet er at nyde dig selv og din partner og den spænding, I kan opbygge, og ikke at dunke dig selv i hovedet med at du gerne ville have været et andet sted, end du er. (Jvf. pkt. 5).
I masser af film og historier springer hovedpersonerne pludselig og spontant på hinanden og knepper sig på ingen tid til de vildeste orgasmer. Det svarer til at lave et længdespring uden at tage tilløb først! I virkelighedens verden kommer man sjældent særlig langt på den måde. Et langt længdespring kræver omhyggelig planlægning og et passende tilløb – især hvis man skal være to, der springer og lander samtidig! Og at elske sig til en god orgasme kræver, at den nødvendige spænding er opbygget først.
8. Når/hvis der kommer andre følelser frem
Mange oplever, at der midt under onanien eller samlejet kan dukke følelser op (f.eks. sorg, angst eller vrede), som slet ikke har noget med den aktuelle situation at gøre, og som virker forstyrrende. Det sker, fordi der tidligere – måske helt tilbage i den tidlige barndom – har været nogle stærke følelsesoplevelser, som ikke er blevet bearbejdet færdig, og som derfor ligger i underbevidstheden. Når vi i den seksuelle nydelse “sænker paraderne” og lader vores følelser råde, kan også den slags følelser komme frem fra fortrængningen. De er altså et tegn på, at det er lykkedes at give os hen til følelserne.
Lad endelig de fortrængte følelser komme frem. Mærk efter, hvordan de føles, og prøv at huske tidligere situationer, hvor de pågældende følelser har optrådt. På denne måde kan følelserne evt. spores tilbage til deres oprindelse, og det oprindelige følelsesmæssige traume kan bearbejdes færdigt. Om nødvendigt må der søges professionel hjælp hertil, men da psykoterapeuten af gode grunde ikke er til stede i den seksuelle situation, hvor følelserne dukker op, er det rart at vide, at følelserne ikke er farlige, og at det at opleve og udtrykke dem (evt. nedfælde dem på skrift) i sig selv er en gavnlig bearbejdning og et skridt på vejen til at kunne slippe fortrængningen og “trække vejret friere”.
Det er vanskeligt at give sig hen kun til nogle og ikke til andre af sine følelser. Hvis man hele tiden skal være opmærksom på at undgå visse følelser, kan man ikke samtidig koncentrere sig fuldt ud om sine seksuelle lystfølelser. Ubearbejdede fortrængte følelser vil kunne dukke op når som helst, vi åbner for sensualiteten. Hvis vi har for mange følelsesmæssige “lig i lasten”, kan det ubevidst for os selv forhindre os i virkelig at turde opleve. Så også af hensyn til de seksuelle oplevelser, må der ryddes op i den slags forstyrrende fortrængte følelser.
Lad det ikke afholde dig fra at onanere. Hvis onanien får følelserne frem af fortrængningen, tjener onanien bare et ekstra terapeutisk formål. “Desværre” kan det nogle gange betyde, at oplevelsen ender med at blive af mere terapeutisk art end seksuel, men så er det fordi, der lige nu er mere brug for det. Og i takt med at du får “muget ud i ligene i lasten” vokser evnen til at give dig hen seksuelt næste gang.
Hvis det sker, at dine fortrængte følelser af sorg/angst/vrede/andet kommer frem, imens du er i seng med en partner, kan det føles pinligt for dig og måske uforståeligt for ham. Fortæl ham som det er, at det var så dejligt/trygt/rart at være sammen med ham, at du kom til at lukke op for nogle følelser, som stammer fra noget tidligere, og som du ikke før har kunnet gøre dig færdig med. Lad ham forstå, at følelserne ikke skyldes ham, men at han tværtimod har hjulpet dig til at kunne lukke op for dem. (Måske har han også en god skulder at græde ud ved). Det er meget ubehageligt for en mand, hvis han tror, at han er skyld i sorgen/angsten/vreden/de fortrængte følelser, men hvis han kan optræde som “ridderen på den hvide hest”, der formår at gøre dig tryg og afslappet nok til at turde bearbejde og gøre op med et gammelt problem, så kan han være stolt af det. Og så kan han nok leve med, at samlejet måske enkelte gange må afbrydes “før tiden”. Ofte kan samlejet nu godt gennemføres alligevel, idet de ubehagelige følelser ikke nødvendigvis helt overskygger de seksuelle. Nogle gange kommer lysten til at græde, mv. også først efter, at samlejet er afsluttet.
9. Vær glad for din krop og dens funktioner
Orgasmen indtræder populært sagt i det øjeblik,
hvor vi glemmer al fornuft og kammer over af selvforelskelse!
En orgasme er en meget kropslig og fysisk oplevelse, og hvis du virkelig skal kunne nyde at røre ved din krop og at mærke dine følelser, må du kunne lide din krop og dens signaler. Kan du ikke det, vil det forstyrre din seksuelle oplevelse. Husk, at din krop er ikke “noget du har”, den er “noget du er”! Hvis du er i dårlig fysisk form, er over-/undervægtig, (små-)syg, eller på anden måde er fysisk dårligt fungerende, så lad det ikke hindre dig i at onanere, men se at blive så rask og velfungerende som muligt, så berøringen ikke minder dig om dårligdommene, men om hvor dejlig du er.
Hvis du har for store fødder/for brede skuldre/for korte ben/for lange ben/for mange bumser/andre egenskaber, som du ikke sådan kan ændre på, så skift indstilling og lær dig at holde af dig selv, med de særpræg du har. Det lyder måske lidt letkøbt, men det er det ikke. Du er ganske enkelt nødt til at vælge, om du vil lære dig at synes om dig selv med de skavanker du ikke kan lave om på, eller om du vil leve dit liv i utilfredshed. Det er som regel langt lettere (og billigere og sundere) at ændre indstilling, end det er at kaste sig ud i diverse (skønheds-) operationer og skulle leve med bivirkningerne heraf. (Der er nemlig altid bivirkninger!).
Specielt har nogle kvinder en oplevelse af, at de egentlig skulle have været en dreng. (“Drenge har heller ikke problemer med menstruation, svangerskabskvalme, fødselsveer, osv”. “Drenge har det i øvrigt også lettere med at få orgasme”). Menstruationssmerter, svangerskabskvalme, fødselssmerter og manglende orgasme er problemer, der kan løses. Men dit køn kan der ikke laves om på. (“Kønsskifteoperationer” i biologisk forstand er en illusion. Man kan fjerne kønsorganerne, og man kan kirurgisk og med hormonbehandlinger lave noget, der ligner det andet køns kønsorganer, men man kan ikke tilføre nye, der virkelig fungerer).
Så tag en vigtig beslutning:
Elsk dig selv som den du er,
og med det biologiske køn du har!
At elske dig selv indebærer, at du passer og plejer dig selv og gør dig smuk og lækker for din egen skyld, at du fremhæver og synliggør din kvindelighed med feminint tøj, sko, frisure, make-up, smykker, m.v., fordi du selv nyder din kvindelighed, og at du hver måned byder din menstruation velkommen (evt. med et glas champagne, en god elskovsnat og nogle flotte store pletter på lagenet) som endnu et bevis på, at du virkelig er en dejlig kvinde.
Jo bedre du lærer dig at nyde din kvindelighed, jo lettere vil det blive at lade dig ophidse seksuelt, og jo mere vil du nyde at være kvinde.
Der er professionel hjælp at finde, både hvad angår at ændre indstilling, og hvad angår at dyrke din krop og dit udseende.
10. Brug din fantasi
Brug fantasien til at forstærke dine følelser. Forestil dig berøringen lige før den sker. På denne måde får du koncentreret al opmærksomhed omkring det sted, hvor fingeren er på vej hen. Forestil dig evt., at din hud er elektrisk ladet, at fingrene, der berører dig, er elektriske, og at selv den blideste berøring får det til at risle gennem hele din krop.
Brug fantasien til at udforske dine følelser. Det er på en gang lærerigt og risikofrit. Forestil dig, at du er sammen med din drømmeprins, din yndlingsskuespiller, din barndoms kæreste, 2 eller 3 partnere, din hjælpeløse sexslave, din nådeløse hersker/herskerinde, en løbsk sexrobot, din skolelærer, din far/mor/bror/søster/søn/datter/hund/hest/kat/hamster/fugleedderkop, djævelen, rumvæsener, en hel rockerbande, … Fantasien er gratis, den er ufarlig, og den kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad du tænder på.
Prøv også at udforske de fantasier, som frastøder dig mest. Nogle gange skjuler vi stærke følelsesmæssige interesser for os selv ved at lade dem optræde med modsat fortegn i vores bevidsthed. Opbyg gerne en fantasihistorie, hvor den ene hændelse efter den anden gør dig mere og mere ophidset. Inddrag også andre drifter end den seksuelle. Forestil dig synet, lyden, lugten, varmen, berøringen, dominansen, magtesløsheden, angsten, smerten, jalousien, forladtheden, væmmelsen, osv. ved de partnere og situationer, som du fantaserer om. Benyt dig af, at det kun foregår i din fantasi. Forestil dig gerne ting, som aldrig ville/kunne ske i virkeligheden, eller som du slet ikke kunne tænke dig at opleve i virkeligheden. I fantasiens verden er intet umuligt, og intet er forkert/perverst/ulovligt.
11. Fortæl din partner om, hvad der ophidser dig
I ugeblade og anden triviallitteratur får vi tudet ørerne fulde om, hvor fantastisk det er at elske første gang med sin udkårne, og om hvorledes intet senere kan måle sig med det. Tro ikke på det! Det er det rene gas! De største oplevelser må man træne sig op til i fællesskab og i samarbejde med hinanden. Når “den ene skal holde ballonerne, imens den anden puster”, kræver det timing, koordination og stort kendskab til hinandens kroppe, følelser og fantasier at “få pustet begge balloner op til bristepunktet, så de knalder nogenlunde samtidig”.
Derfor må genertheden over for din partner lægges på hylden. Du må fortælle ham om dine ønsker og indvie ham i dine fantasier, og du må opfordre ham til at gøre det samme. Hvis I vil opnå et virkelig godt sexliv sammen, må I kunne give jer hen uden frygt for, at den anden skal opdage jeres hemmelige lyster og “løbe skrigende bort”. Hvis I pga. jeres spændende/kedelige/liderlige/intetsigende/perverse/”normale”/komiske fantasier ikke kan elske hinanden, så får I aldrig et rigtig godt sexliv sammen. Husk, at man sagtens kan lytte til og acceptere hinandens fantasier, uden at man behøver at tænde på dem eller at afprøve dem i virkeligheden. Mange fantasier er det som nævnt bedst at lade forblive som fantasier. Når I virkelig har vist hinanden, hvem I er inderst inde, så har I muligheden for at elske med hinanden og ikke med en “skuespiller”, som bare viser en “falsk facade” og hele tiden må koncentrere sig om ikke at blive afsløret. Hvis han kun elsker din “falske facade” og ikke dig, er det sandsynligvis fordi, han ikke kender dig! Og hvis du ikke viser/fortæller ham, hvem du virkelig er, fratager du dig selv chancen for at blive elsket, som den du er.
Det kan selvfølgelig være ret ødelæggende for stemningen, hvis du begynder at diskutere, hvad der er godt, og hvad der er skidt, midt under jeres elskov, så vent med den alvorlige snak til bagefter. Hjælp ham hellere på sporet undervejs ved at sige ja/føre hans hånd det rigtige sted hen/reagere synligt eller hørbart, så han bliver klar over, når han gør noget, du kan lide. Bevæg din krop og brug den til at fortælle, hvordan du oplever berøringen/situationen. Det kan være dræbende for ophidselsen at være sammen med en partner, som bare ligger urørligt hen og er totalt passiv.
Efterhånden, som I lærer hinandens signaler, kroppe, fantasier og følelser at kende, bliver det lettere og lettere at gøre de rigtige ting sammen og at tilfredsstille hinanden. Hvis I kender hinandens “hemmelige” fantasier, bliver det også muligt at “overraske” hinanden med de helt rigtige stripnumre/bindelege/kildelege/mørkelege/pudekampe/massagetilbud/fællesbadning/osv. Der er forskel på at gemme sig bag en falsk facade af angst for at blive afsløret, og på af lyst at spille en spændende rolle som f.eks. dominerende sexherskerinde for en aften.
12. Vær positiv og konstruktiv – ikke negativ
Vær positiv og loyal både over for din partner og over for dig selv, men ikke nødvendigvis 100% ærlig. Hvis han rører for lidt ved dig, kan du gøre ondt værre ved at sige: “Du rører næsten aldrig ved mig!”, for så føler han sig pludselig anklaget, og det at røre ved dig bliver et krav. Lad ham hellere vide, at han er den bedste i hele verden til at røre ved dig (også selvom han ikke er særlig god til det). Hvis han er den, som du helst vil røres af, er det jo ikke helt løgn alligevel, og selvom dit positive udsagn nok giver ham noget at leve op til, så giver det ham også følelsen af at være noget særligt, og af at han kan gøre noget særligt for dig. Mennesker har det med at leve op (eller ned) til den rolle, som de bliver tildelt. Derfor er det vigtigt at suggerere positivt frem for negativt.
Desværre kan det være svært at være positiv og konstruktiv, hvis man føler sig træt og uoplagt, eller snydt/svigtet/trådt på/taget for givet, osv. Måske har den triste og grå dagligdag med sure miner og evige småskænderier fået overtaget. Lad den ikke få lov til det! Det er netop i dagligdagen (og ikke kun på den årlige 2-ugers charterrejse), at vi har brug for at mærke hinandens helhjertede støtte, kammeratskab, respekt, beundring og kærlighed. Det er i hverdagen, der er brug for din flirt, dine pjankede komplimenter, dine små overraskelser og alt det, som du kan finde inspiration til, når du tør tro på, at det kan føre til gode resultater.
Hvis det kniber med at finde på noget pænt at sige, så tænk på jeres tid som nyforelskede. Tænk på, hvorfor du valgte ham, og på hvordan han også kan/kunne være. Det gælder ikke om at være nådesløst ærlig – så hellere konstruktivt manipulerende og fuld af velmente nødløgne! Målet retfærdiggør midlerne.
Tilsvarende er det vigtigt, at du tør tro på hans komplimenter. Hvis han siger, at du er den dejligste i verden, og du svarer, at det har han nok også sagt til alle mulige andre, så fortæller du ham derved, at du anser ham for at være en løgner, og at du ikke tror på hans følelser. Det skal nok lære ham at holde op med at give dig komplimenter – måske tilmed at holde op med at føle sådan.
Hvis du siger, at jeres forhold ikke kan fungere, fordi han jo nok går fra dig før eller senere, så begynder han at spekulere på, om det er rigtigt, og om der mon er noget i vejen med dig, siden du forventer, at han vil gå fra dig. Noget, som du ved, men som han ikke ved. Selvom han aldrig før havde tænkt på at forlade dig, vil han være mere opmærksom på dine fejl, i stedet for at koncentrere sig om at nyde tiden her og nu sammen med dig. Han vil spekulere på, om hans følelser virkelig er forkerte, i stedet for bare at nyde dem. Hvis du ødelægger for mange stunder ved at tage sorgerne på forskud og surmule, så ender du med at jage ham væk med din pessimisme, og så går din destruktive profeti i opfyldelse. Hvis du ikke tør tro på, at det går godt, så søg professionel hjælp. Ellers skal det nok gå galt.