Annettes oplevelse af sin situation:
Jeg vil ikke være tyk
Jeg vil ikke have kvindelige former som bryster, mave, hofter og balder
Jeg vil ikke blive kvinde
Jeg vil ikke blive som min mor
Jeg vil ikke menstruere
Jeg vil ikke blive gravid
Jeg vil have kontrol over mine følelser
Jeg vil ikke være afhængig af mors mad
Jeg vil ikke føle længsel efter mors mad
Jeg vil have kontrol over min sult og min indtagelse af mad
Jeg vil ikke føle min smerte
Jeg vil ikke føle min sorg
Jeg vil ikke føle min skyld
Jeg vil ikke føle min vrede
Jeg vil ikke føle min angst
Mine følelser er forkerte
Jeg er forkert
Jeg vil ikke føle
Jeg vil slet ikke være her
Jeg har fundet en løsning på det hele:
Man må ikke være aggressiv og man må ikke hade sine forældre
Jeg er ikke aggressiv på min mor, jeg hader kun mig selv
Jeg hader “min mor i mig selv”
Jeg hader kvinden i mig
Jeg kan kontrollere og bekæmpe “min mor i mig” ved at
sulte hende væk og
forbrænde hende med motion
Udmarvning og forbrænding er mine våben
Ved at dyrke disse våben kan jeg undgå mine følelser af
smerten og sorgen over ikke at være elsket og min længsel efter at blive det
skylden og vreden over at være forkert/uønsket/uelsket og
angsten for at vreden alligevel skal komme op i mig
Når jeg træner, har jeg kontrol over “min mor i min krop”
Min krop er en arbejdsmaskine af stænger og led
Den gentager og gentager bevægelserne i timevis
Jeg føler kroppens signaler
Jeg kan overvinde dens protester og til sidst kan jeg bare blive ved
Jeg forbruger mine kræfter og al min energi
Det giver mig en stor tilfredsstillelse
Det er skønt – jeg mærker, at jeg lever!
Jeg styrer og kontrollerer min mor i min krop
Jeg vil ikke straffe/såre/nedgøre mor, men jeg gør det alligevel:
Se, hvor jeg lider mor, og det er din skyld!
Du skal lide af skyld og smerte over, at jeg afviser dig, som du har afvist mig
Jeg kan ikke spise/tåle mad/dig,
fordi du/din mad/din kærlighed er forkert
Jeg vil ikke have den
Jeg kan ikke bruge den
Jeg hader mig selv for det, jeg gør mod dig og far
Men det er mig, der gør det
Jeg har kontrollen med det
Nu kan jeg tilbageholde og indefryse alle mine følelser inde i mig selv:
Smerten mærker jeg lidt, men jeg fastholder, at det er fordi jeg træner og presser mig til det yderste.
Sorgen mærker jeg lidt, men jeg fastholder, at det er fordi jeg er for tyk, og det kan jeg kontrollere. Det arbejder jeg med.
Skylden mærker jeg lidt, men jeg fastholder, at det er fordi jeg og min kvindelighed er forkert, og jo mindre der bliver af mig, af min kvindelighed og af mine følelser, jo mindre bliver problemet.
Vreden mærker jeg lidt, men jeg fastholder, at den bruger jeg kun i kampen mod mig selv, min sult og mit fedt, når jeg afviser maden og nægter at spise, og når jeg kæmper for at forbrænde mere af mig selv med hård træning.
Angsten mærker jeg lidt, men jeg fastholder, at jeg overvinder den ved at kontrollere mig selv, og ved at styre og overvinde min sult. Ved at styre min aggression ind imod mine andre følelser og bekæmpe dem, holder jeg både vreden og de andre lyster i skak. Jeg kan gøre noget, og det dulmer angsten.
Jeg ved med min bevidste forstand, at jeg sulter mig selv, at jeg er syg, og at jeg kan dø af det. Det gør mig også bange, men jeg lever endnu, og jeg gør jo det hele selv. Det dulmer angsten, for jeg kan jo bare stoppe – eller kan jeg?
Hvis jeg ikke kan stoppe, ender det med, at jeg dør. Så er alle de forkerte følelser væk, for så er jeg her ikke længere. Men så er problemerne på en måde løst!
Hilsen Annette