Bulimi-4

Fortsat fra Bulimi-3

Efterskrift og links

De fleste af problemerne bag bulimi findes i større eller mindre grad hos os alle sammen. Hver person har sit mix af problemer, og vi har alle en måde at leve med problemerne på. Hvis du går og slås med nogle af de problemer, som “Bente” havde, så synes du måske, at nogle af forklaringerne i uddragene fra Bentes psykoterapi er svære at forstå, eller måske direkte fjollede. Det kan tage tid at vænne sig til tanken om, at der ligger både aggression, angst og seksualitet bag ens problemer. Men det gør der næsten bag alle de problemer, som almindelige mennesker har. Det tog pigerne bag “Bente” mellem 2 og 8 måneder at komme frem til disse konklusioner, selv om de fik hjælp til det næsten hver uge, så derfor kan det være en god ide at læse denne side flere gange med nogle måneders mellemrum. Så har din underbevidsthed haft tid til at bearbejde informationerne, og så kan det være, at du ”læser siden med nye øjne” næste gang. Måske har du mere tilfælles med ”Bente”, end du umiddelbart tror.

Nært beslægtet med bulimi er anoreksi og overspisning. Og ofte veksler samme person mellem disse symptomer. Hvis du har haft noget ud af at læse dette om bulimi, så kan du måske også have glæde af at læse om anoreksi og om overspisning, fordi de fleste af problemerne bag disse symptomer er præcis de samme som problemerne bag bulimi.

Hvis du har fået lyst til at forstå og arbejde med problemerne bag bulimien – og ikke bare med forskellige slags symptombehandling – så kontakt mig. Jeg har tavshedspligt, og jeg kender problemerne bag bulimi.

 

Links til siderne om bulimi:

“Bente” er en opdigtet person med bulimi
Bentes oplevelse af sin situation
Uddrag fra Bentes psykoterapi 

 

Links til andre artikler om spiseforstyrrelser:

Anoreksi
Overspisning